DRONNINGENS GOBELINER FORTÆLLER DANMARKS HISTORIE GENNEM 1000 ÅR
GOBELINERNE I RIDDERSALEN
Professor Bjørn Nørgaard er kunstneren, som stod for tegningen af kartonerne (i størrelsesforholdet 1:1), der dannede forlæg for vævningerne. Her ses et foto af kartonen 'Yngre Middelalder'.
Billederne i højremenuen er kongehusets originalbilleder af fire af i alt seks såkaldte 'Mellemstykker'.
I 12 år arbejdede billedkunstneren Bjørn Nørgaard sammen med franske vævere på de 17 gobeliner, som blev ophængte i Riddersalen på Christiansborg og indviet på dronnin-gens fødselsdag 16. april 2000. Det var et enestående initiativ, dronningen dermed tog. Dette billedværk, der skildrer danmarkshistorien med Danmarks konger og dronnin-ger som motiv, er skelsættende i både kunst- og danmarkshistorien.
Gobelinerne er den største danske udsmykningsopgave siden Joakim Skovgaards ud-smykning af Viborg Domkirke med bibelske freskomalerier i årene 1895-1906.
PROFESSOR BJØRN NØRGAARD
Denne meget utraditionelle kunstner blev den helt rette mand til at løfte opgaven med de nye gobeliner, der fortæller Danmarks historie helt tilbage fra Vikingetiden og frem til Nutiden og Fremtiden. Bjørn Nørgaard har altid næret en stor interesse for historien, og dette kombineret med den direkte adgang til Rigsantikvaren samt en umådelig stor "billedbank" betyder, at vi i dag har et enestående stykke Danmarkshistorie foran os fyldt med begivenheder, der har sat sit præg på landet, mennesker, der har påvirket tiderne og symboler, der maner til eftertanke. Gobelinerne er mageløst righoldige i deres næsten tegneserieagtige fortællemåde.
BILLEDTÆPPERNE
De 11 gobeliner fylder i alt ca. 200 m2, og de væves alle sammen i den samme bredde, nemlig 385 cm. De har alle forskellig størrelse. Gobelinerne væves på højkant, og de væves tillige på to forskellige typer væve – en lodret- og en vandretstående væv. Resultatet er helt ens, men på de vandrette væve kan man væve lidt hurtigere, nemlig helt op mod 2,5 m2 om året! En fransk væver er i lære i 5 år, før han eller hun er udlært! Det kræver absolut ekspertise at lave så nøjagtige vævninger, som man ser hos Les Gobelins, idet væveren sidder bag tæppet og arbejder, igen med arbejdstegningen bag sig og herefter via et avanceret system af spejle, væver tæpperne nøjagtig, som Bjørn Nørgaard har tegnet dem. Væverne bruger kun ca. halvdelen af de farver, som er på tegningerne, nemlig omkring 65, men de har så også ansvaret for, at resultatet er så nøjagtigt som muligt. Materialet er uld i både trend og islæt, og trenden har en tæthed på 45 tråde pr. 10 cm. Islættet væves kun vandret – aldrig på skrå! Der væves hele tiden i flere niveauer på tæpperne, men altid vandret. Man væver tæpperne så tætte, at det aldrig er nødvendigt at hæfte ender; de hænger løst på bagsiden.
MOTIVERNE
Gobelinernes fortællende billedstil beskriver Danmarks historie fra Vikingetiden og frem til i dag – en periode på ca. 1300 år. Hver gobelin har en 45cm bred bordure hele vejen rundt, som lægger op til selve tæppets hovedmotiv, kun adskildt af en smal ramme i et skakternet mønster. Det vil ikke være muligt at fremhæve og beskrive motiverne særskilt, idet historierne i hvert enkelt tæppe er så mange og alle så vedkommende og spændende, at ingen kan fremhæves, men alligevel er der måske et enkelt motiv, der vil være af speciel interesse for mange af de tekstilt interesserede læsere, nemlig Margrethe I, som stiftede Kalmarunionen i 1397. Margrethe I. havde en ganske unik kjole med i sin grav i Roskilde Domkirke; en kjole vævet i silke og guld. Stoffet har man genskabt på "Väfskolen" i Borås i Sverige i 1993, og rekonstruktionen af denne kjole kan i dag ses i Domkirkemuseet i Roskilde og i Uppsala Domkirke i Sverige. Menneskene, som er afbilledet på de nye gobeliner har alle fået store hænder, og i modsætning til tidligere tiders kunstnere, som ofte blev meget nøje overvåget under udsmykningen af de kongelige sale, har Bjørn Nørgaard netop fået helt frie hænder til at løse opgaven med Danmarkshistorien …
GOBELINEN 'YNGRE MIDDELALDER'
Gobelinen er i overensstemmelse med senmiddelalderens gotiske spidsbuestil med hvælvene spækket med kalkmalerier (fattigmands bibel). De store handlekraftige hænder er ligeledes i overensstemmelse med middelalderlig ikonografisk symbolik.
NØGLEÅR I GOBELINENS DANMARKSHISTORIE
• 1282 Første danske håndfæstning underskrevet af Erik Klipping
• 1340 Niels Ebbesen og Den kullede Greve
• 1340 Valdemar 4. Atterdag, Margrethes far dør 1375
• 1380 Margrethes mand Håkon 6. dør, Danmark og Norge forenes
• 1387 Margrethe: rigsforstander (fuldmægtig frue og til husbond) i Danmark og Norge.
• 1397 Kalmarunionen (1397-1448) forener Danmark, Norge og Sverige
• 1412 Margrethe dør > Erik af Pommern.
• 1448 Christian I af Oldenborg bliver konge og dermed den første monark i Oldenbor-gernes danske slægt. På http://kortlink.dk/kongehuset/5487 kan ses Oldenborgernes stamtræ.
Kalmarunionen: En forening af kongerigerne Danmark, Norge og Sverige
I 1397 blev Margrethe 1.s plejesøn, den 14-årige Erik af Pommern, kronet som regent af et forenet Norden. Kroningen fandt sted i slotskirken på slottet i Kalmar og rigerne skulle herefter regeres af Margrethe indtil Erik blev myndig.
Allerede som 6-årig blev prinsesse Margrethe, datter af kong Valdemar 4. Atterdag, forlovet med den norske konges søn, den 18-årige Haakon af Norge. I 1370 fødte hun sønnen Oluf, der efter Valdemars død i 1375 valgtes til dansk konge. I 1380 døde Haakon af Norge og Oluf arvede nu den norske trone. Danmark og Norges reelle hersker var nu Margrethe 1., som formynder for den mindreårige Oluf. Efter Olufs tidlige død i 1387 valgtes Margrethe til rigsforstander (...fuldmægtig frue og til husbond) i både Danmark og Norge.
Svensk utilfredshed med deres Mecklenburgske kongehus gjorde det i 1397 muligt for Margrethe, at få sin søsterdattersøn Erik 7. af Pommern kronet som konge af Danmark, Norge og Sverige. Sammen med kroningen i Kalmar gennemførte hun foreningen af de tre kongeriger i Kalmarunionen.
Kalmarunionen fik med unionsbrevet sin egen forfatning. Blandt de væsentligste vedtagelser var:
• I tilfælde af at et af landene angribes udefra skal rigerne opfattes som ét land
• Efter Eriks død skal de tre riger fortsat regeres af samme konge, der vælges i fællesskab
• De tre riger bevarer egne love og respekterer hinandens uafhængighed
• Alle kan frit erhverve sig indkomst og ejendom i alle tre lande
• Kongen kan kun slutte overenskomster med andre lande, når alle tre riger er repræsenteret i forhandlingerne
Margrethe 1. bevarede den egentlige magt i de tre riger til sin død i 1412. Unionen ophørte reelt i 1448 og blev definitivt opløst i 1523.
