SKRIV ET NYT INDLÆG OM DIN RESTLESS LEGS (Se nederst på siden)
(Bemærk venligst! 'Min Restless Legs' er ikke beregnet til almindelige spørgsmål og kommentarer. Brug venligst 'Debatforum' eller send dine spørgsmål og kommentarer til RLS-Patientforeningen via e-mailadressen restless@legs.dk).
Del dine personlige Restless Legs-oplevelser med andre ...
Vi vil være glade for, om du - under overskriften: 'Min Restless Legs' - vil hjælpe andre RLS-ramte, ved at fortælle om dine personlige erfaringer med Restless Legs; om hvordan du oplever din Restless Legs, om hvorledes Restless Legs påvirker din dagligdag og din livskvalitet.
For eksempel om, hvordan - og i hvilken alder - sygdommen begyndte, hvilke midler du har været behandlet med og hvordan disse har virket samt om, hvordan du kommer igennem dagen og natten.
Andre RLS-patienter kan herved se eksempler på sygdomsbilleder, der illustrerer de mange forskelligartede varianter af sygdommen, dens symptomer og behandling og måske også motivere dem til, at videregive egne erfaringer.
'Min Restless Legs' er personlige oplevelser, som skal stå alene og ved egen kraft fortælle deres historie; for derigennem at hjælpe andre RLS-patienter. Historierne bliver ikke kommenteret eller redigeret.
Dit indlæg kan sendes her fra hjemmesiden, men du kan også sende det - håndskrevet eller maskinskrevet - i en konvolut til patientforeningen. Så sørger redaktionen for, at det bliver bragt under 'Min Restless Legs'.
Det er tanken, at udgive 'Min Restless Legs' i et hæfte, på en diskette eller som PDF-fil til medlemmerne af patientforeningen.
Dit indlæg kan være anonymt eller navngivet.
Restless Legs-Portalen er tilegnet de mange, som er ramte af Restless Legs Syndrome