Uro i benene, Urolige ben - Restless Legs-Portalen

Velkomstside

Hvad er
Restless Legs?

Danske artikler

Dronningens gobelin m. m.

Restless Legs-Patientforeningen
Hornbækvej 666 B
3100 Hornbæk

TELEFONTIDER
Hverdage efter 12:00

KONTAKT
Telefon 49 75 56 56
Fax 49 75 56 58
E-mail restless@legs.dk
Giro 100 3747

Anbefal artikel | Udskriv artikel

'Lider du af Restless Legs (på dansk: urolige ben)?

Af neurolog Merete Karlsborg, M.D.

5-10 % af befolkningen lider af restless legs, forkortet RLS. I dag er sygdommen desværre stadig oftest overset, og mange læger ved slet ikke, at den eksisterer. Sygdommen kan være svært invaliderende.

Kan du nikke genkendende til et eller flere af disse symptomer
• Oplever du, når du sidder eller ligger ned, en ubehagelig kriblende, krablende fornemmelse i benene (nogen gange også i andre dele af kroppen) koblet til en samtidig næsten uimodståelig trang til at bevæge dig?
• Opstår denne ubehagelige fornemmelse eller dette behov for at røre sig i perioder, hvor du hviler eller ikke bevæger dig? Får du symptomlindring, når du bevæger dig?
• Er disse symptomer og denne trang til at røre dig forbundet med større ubehag om aftenen og om natten i forhold til i dagtiden?
• Har du ofte problemer med at sove, og vågner du flere gange i løbet af natten?
• Siger din sengepartner ofte til dig, at du sparker med benene (og måske også har rykninger i armene), når du sover? Har du ind imellem ufrivillige benspark, når du er vågen?
• Føler du dig ofte træt og uoplagt i løbet af dagen?
• Er der nogen i din familie, som har de samme symptomer og behov for at røre sig?
• Har undersøgelse hos lægen ikke givet nogen forklaring på dine symptomer?

Mange mennesker har en mild for form for RLS, men lige så mange er svært invaliderede i dagligdagen og har derfor behov for behandling, når diagnosen er stillet.

Symptomerne ved RLS gør indsovning og selve søvnen besværet. Ca. 80 % af de, som lider af RLS har også PLMS (periodic limb movements in sleep) dvs. periodiske bevægelser i arme og ben, men under søvn. De kan dreje sig om rykninger i musklerne eller regelrette benspark, som vanligvis kommer med et tidsinterval på 20 til 30 sekunder af og til i løbet af natten og gør, at man vågner op. Der skal være mindst fire af sådanne registrerede bevægelser efter hinanden for at man kalder det PLMS.

Diagnosen PLMS stilles ved hjælp af søvnregistrering (polysomnografi), hvorved menes en hel nats registrering af hjerneaktivitet, kaldet elektroencephalografi (EEG), muskelspænding og benbevægelser, kaldet elektromyografi (EMG), øjenbevægelser, kaldet elektrookulografi (EOG) samt vejtrækningen (for at udelukke søvnapnø, dvs. udsættende vejrtrækning under søvn).

Idet man ved RLS og PLMS både har problemer med indsovning og under søvn, er man som regelen unormalt træt i løbet af dagen. Dette påvirker ens arbejdsindsats og lyst til sociale kontakter og aktiviteter. Ens koncentration og hukommelse kan også blive påvirket.

De fire diagnostiske kriterier, som kræves for at kunne stille diagnosen RLS
1. Behov for at røre en eller flere lemmer pga. spontant optrædende følelse af ubehag i disse.
2. Symptomerne opstår eller forværres kun i hvile. Fysisk aktivitet giver lokal lindring.
3. Man er ude af stand til at være helt stille med kropsdelen, når besværet opstår.
4. Symptomerne forværres om aftenen og/eller om natten.

Med sine klassiske symptomer stilles diagnosen RLS ved en gennemgang af din sygehistorie. Efter at have udelukket andre sygdomsårsager til dine symptomer (se nedenfor) kan lægen stille RLS-diagnosen ud fra beskrivelsen af dine gener.
Der findes i dag ingen specifik undersøgelse så som blodprøve eller røntgenundersøgelse, som kan stille diagnosen.

Andre (sygdoms)tilstande, som kan ligne RLS
• Jern- eller vitaminmangel
• Nedsat nyrefunktion
• Sukkersyge
• Natlige lægkramper
• Graviditet
• Dårligt kredsløb
• Åreknuder
• Nervebetændelse
• Ryglidelser
• Slidgigt og leddegigt
• Bivirkninger til nogle medicinske præparater

Desuden kræves det for at kunne stille diagnosen RLS, at den neurologiske undersøgelse, som lægen foretager, er normal.

Debutalder
RLS diagnosticeres som regelen hos midaldrende personer, men mange mennesker kan spore deres RLS-symptomer tilbage til barndommen. Der blev det kaldt ”vokseværk” eller barnet blev kaldt ”hyperaktivt”, da det var ude af stand til at sidde stille. Hyppigheden af RLS stiger stærkt med alderen. Hos ældre over 60 år ses RLS hos op til 50 % og må næsten siges at være et normalt aldersfænomen.

Årsagen til RLS
Forskningen har indtil nu ikke med sikkerhed kunne påvise årsagen til RLS og PLMS, og man ved fortsat ikke, om lidelsen er lokaliseret i centralnervesystemet, i rygmarven eller i de perifere nerver. Måske drejer det sig om manglende hæmning af signaler fra centralnervesystemet. Undersøgelser tyder på, at signalstoffet dopamin er involveret. Det samme stof har betydning ved Parkinsons sygdom, hvilket forklarer, at præparater som påvirker dopaminsystemet og som bruges til behandling af Parkinsons sygdom også har effekt ved RLS. Desuden mener man også, at andre signalstoffer f.eks. opioider er involverede. Dette stof er indeholdt i visse former for smertestillende medicin.

Hvordan behandles RLS
Hvis der findes en tilgrundliggende årsag til RLS, dvs. at patienten har sekundær RLS, skal disse årsager selvfølgelig behandles. Det kan dreje sig om:
• Tilskud af jern, B12-vitamin eller folinsyre, hvilket kan være nok til at få symptomerne til at forsvinde.
• Hvis årsagen er behandling med et bestemt medicinsk præparat, som har RLS som bivirkning, skal behandlingen efter samråd med lægen ændres.
• Livsstilsændring kan være nødvendig. Sørg for at spise en sund kost og undgå så vidt mulig drikke, der indeholder koffein. Det kan dreje sig om kaffe, the og visse læskedrikke så som cola. Alkohol og tobak forværrer RLS, hvorfor tilbageholdenhed hermed anbefales.
• Træthed og søvnighed forværrer også RLS-symptomerne, hvorfor disse kan lindres ved at sørge for at have en god søvnhygiejne. Find den søvnrytme, der passer dig bedst. Lav et par minutters forsigtig træning inden sengetid f.eks. på en motionscykel, men undgå kraftig fysisk aktivitet lige inden du går i seng, da det øger RLS-symptomerne og forstyrrer søvnrytmen. Gå i seng og stå op til samme tid hver dag og sørg for at være udhvilet. Soveværelset skal være køligt, stille og indrettet behageligt.
• Aktiviteter, som du kan styre selv, og som du ved virker, f.eks. gåture, udstrækning, et varmt eller koldt bad, massage af det område, du har symptomer fra, varme eller kolde pakninger, akupunktur, afslapningsteknikker så som biofeedback, meditation eller yoga kan dæmpe symptomerne. I perioder, hvor du er nødt til at sidde stille f.eks. under transport kan det være en fordel at have tankerne aktivt engageret i en spændende bog, computerspil, håndarbejde eller i en diskussion med andre.

Såfremt ovennævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkeligt til at dæmpe symptomerne tilfredsstillende, kan det være nødvendigt med

Farmakologisk behandling
Endnu er intet lægemiddel godkendt af Lægemiddelstyrelsen til specifik behandling af RLS. Flere præparater har dog været afprøvet mod RLS i lægevidenskabelig forskning, og disse præparater er godkendt til behandling af andre sygdomme. Disse lægemidler tilhører fire hovedgrupper:
1. Dopaminerge midler
2. Sedativa
3. Smertestillende midler
4. Antiepileptika.

Hvert af disse lægemidler har deres egne fordele, begrænsninger og bivirkningsprofil. Hvilket et lægemiddel, der skønnes bedst egnet er individuelt, men afhænger bl.a. på tidsmønsteret i symptomerne og symptomernes sværhedsgrad.

1. Dopaminerge midler
Eftersom påvirkning af dopaminsystemet anses som en væsentlig faktor i udviklingen i RLS, er dopaminerge midler førstehånds præparat valg. Levodopa præparater har først været afprøvet og virker hos nogen patienter. Levodopa omdannes i hjernen til dopamin. Ved behandling med levodopa gives symptomlindring, således at man kan sove om natten, men rastløsheden kan samtidigt forværres og starte tidligere på dagen.
Nyere præparater, de såkaldte dopaminreceptor-agonister, som stimulerer dopaminreceptorerne, har nu også vist sig særdeles effektive i små doser og med få bivirkninger. Det drejer sig f.eks. om pramipexol, pergolid og cabergolin.

2. Sedativa
Beroligende eller søvngivende midler er effektive til at lindre de natlige RLS-symptomer. De kan anvendes sammen med dopaminerge stoffer til personer med overvejende natligt besvær. Der er risiko for medicinafhængighed, og sedativa skal anvendes med forsigtighed til ældre.

3. Smertestillende midler
I denne grupper er opioider. Anvendes især ved sværere symptomer. De virker også beroligende og kan være afhængighedsskabende. Det anbefales ikke at tage disse præparater sammen med alkohol.

4. Antiepileptika
Flere præparater til behandling af epilepsi virker også mod smerter i den perifere del af nervesystemet, f.eks. i benene. De fleste præparater skal trappes langsomt op i dosis.

Som omtalt ovenfor kan du selv gøre meget for at dæmpe dine RLS-symptomer, og det hjælper også at tale med ligesindede herom. På den måde kan mange undgå farmakologisk behandling. Men såfremt en sådan behandling er nødvendig, går der som regelen et stykke tid, før lægen finder det bedste præparat – måske en kombination af flere præparater i lave doser - til netop dig. Mange patienter kan i symptomfri perioder pausere med medicinen. Med tiden kan ændring i medicinen blive nødvendig, hvis man oplever aftagende effekt.

Vær med til at opretholde Restless Legs-Patientforeningen, hjemmesiden og rådgivnin-gen gennem et medlemskab. Få tilsendt et girokort eller brug 'Bliv medlem'-funktionen her på hjemmesiden.

Til top

____________________

Merete Karlsborg er overlæge ved neurologisk afdeling N på Bispebjerg Hospital.

Bispebjerg Hospital er et af hospitalerne i Hovedstadens Sygehusfælleskab (H:S) og ligger i Københavns Nordvestkvarter og er kvarterets lokalhospital.

Inden for nogle specialer betjener hospitalet også befolkningen i andre bydele og hospitalet har på nogle områder landsdelsfunktion.

Bl.a. inden for specialet neurologi.
____________________

Restless Legs-Portalen er tilegnet de mange, som er ramte af Restless Legs Syndrome