Placebo – Når tro flytter bjerge
Af Lene Kjær Cand. Pharm. www.DrugDebate.com
05.07.04. Tabletter uden virksomt stof virker, fordi patienterne forventer det. Placebo (narremedicin) har vist sig at have effekt på bl.a. forhøjet blodtryk, forkølelse og hovedpine. Farvede tabletter virker bedre end hvide.
Placebo er betegnelsen for medicin, der ikke indeholder noget virksomt stof. Placebotabletter består ofte af sukker eller kalk og kaldes også for kalktabletter, snydemedicin eller narremedicin. Man støder ofte på begrebet i forbindelse med videnskabelig forskning med lægemidler. Søvnforstyrrelser, forkølelse, angina pectoris (hjertekrampe), forhøjet blodtryk og forskellige smerter herunder hovedpine og migræne er nogle af de lidelser, placebo har vist sig at have en effekt på.
Det fænomen, at patienter, der tager placebo, får det bedre, betegner man placeboeffekt. Denne effekt har ofte vist sig at være bedst, hvis tabletterne er farvede i stedet for hvide, store i stedet for små eller mange i stedet for få.
Placebotabletter virker i ca. 30 pct. af tilfældene i kraft af patientens egne forventninger. Eksempelvis kan det betyde, at en patient, der tror, at han eller hun tager en Kodimagnyl, faktisk vil opleve, at hovedpinen forsvinder eller lindres. Lyst og vilje til at blive helbredt er altså af så stor en betydning, at det kan igangsætte biologiske processer i kroppen som fx at aktivere immunsystemet.
Hvorfor virker placebo?
Placeboeffekten er et meget omdiskuteret fænomen blandt både læger og psykologer. Der findes ikke en samlet teori, der forklarer, hvorfor en uvirksom tablet kan lindre visse symptomer hos nogle patienter. Nogle mener, at hvis en patient får det bedre ved at tage placebo, er der ikke tale om nogen fysisk sygdom, men snarere om en psykisk eller indbildt lidelse. Andre mener, at bedringen simpelthen skyldes sygdommens naturlige forløb. Patienten får det bedre helt af sig selv, også uden brug af lægemidler.
Det har vist sig, at både krop og psyke spiller ind, når placeboeffekten skal forklares. For nogle patienter har placebo en effekt på den pågældende lidelse, fordi de føler sig beroliget over at være kommet under kyndig lægelig behandling og derfor forventer en forbedring i deres sygdomsforløb.
Bivirkninger ved placebo
Placebo lindrer ikke kun symptomer. Personer, der tager placebomedicin kan også opleve bivirkninger. Typen af bivirkninger er knyttet til den medicin, personerne tror de tager. Dette skyldes den subjektive forventning og betyder, at personer, der fx tager mavesårsmedicin eller køresygetabletter, kan få kvalme eller blive døsige. En anden forklaring kan være, at nogle patienter faktisk reagerer over for de aktive stoffer, der findes i placebomedicin. Et eksempel kan være mælkesukker, som findes i nogle placebotabletter, og som kan give bivirkninger i form af problemer med maven.
Nye lægemidler
Når et medicinalfirma udvikler et nyt lægemiddel, kræver sundhedsmyndighederne, at det nye lægemiddel er afprøvet på en lille gruppe frivillige raske og syge mennesker, inden det må sælges.
For at afgøre om det nye middel reelt har en forbedrende effekt på sygdomsforløbet, skal det sammenlignes med placebo (narremedicin).
Inden man deltager i et klinisk forsøg, hvor der indgår placebo, skal man dog give sit fulde samtykke. Det er altid frivilligt, om man vil deltage i et klinisk forsøg.
Se 'Patienten i kliniske forsøg - vilkår og rettigheder' under menupunktet 'Download' eller klik dig frem til siden her: http://restlesslegs.dk/download.asp
|
|
|
____________________
Placebo
Ordet Placebo stammer oprindeligt fra latin og betyder jeg vil behage. I forbindelse med medicin bruges betegnelsen om narremedicin, dvs. medicin der ikke indeholder virksomme stoffer, og hvis mulige virkning kun skyldes patientens tro derpå.
Kilde: Politikens nu-dansk fremmedordbog.
____________________
Vision
DrugDebate.com skal medvirke til en bæredygtig medicinsk fremtid baseret på dialog mellem forbruger, myndigheder og medicinalindustri.
____________________ |
|
|
